Bagsværd Lægehus

Bagsværd Lægehus et et lægehus med to selvstændigt praktiserende læger, Stella Kærgaard og Kim Bartholdy.

Du har én fast læge i lægehuset

Lægehuset drives til dagligt i et tæt samarbejde med fælles værdisæt, fælles retningslinjer og fælles personale, men du er som patient kun tilknyttet én af lægerne i lægehuset - nemlig den læge, som fremgår af sundhedskortet. Du har således din egen, faste læge, som har det lægefaglige ansvar for din behandling og som med tiden lærer dig at kende. Du kan derfor ikke selv vælge, hvilken læge, du ønsker at komme ind til.

Vi bestræber os på at yde en høj sundhedsfaglig standard og en god patientservice. Vi er lægefagligt opdaterede og indgår kontinuerligt i kvalitetssikring efter myndighedernes og de faglige selskabers retningslinjer.

Fælles samarbejde giver fordele

Da lægehuset drives som et tæt samarbejde, har man mulighed for som patient at blive vurderet i samme lægehus ved akutte problemstillinger, hvis ens faste læge er fraværende, fx grundet ferie, sygdom eller kursus. Rent praktisk betyder det, at selvom din læge er fraværende, har klinikken fortsat åbent, så vi kan hjælpe dig med akutte problemstillinger.

Akutte problemstillinger: Akut opstået sygdom (fx feber, åndenød, smerter), forværring af kendt kronisk sygdom og akutte skader.

Ikke-akutte problemstillinger: Henvisninger, celleprøver, årsstatus, børneundersøgelser- og vaccinationer, udfærdigelse af lægeerklæringer- og attester samt udskrivning af vanedannede medicin kan kun varetages af din faste læge i lægehuset, hvorfor sådanne problemstillinger skal afvente til din faste læge er retur i lægehuset - også selvom det giver længere ventetid.

Hvis begge læger er fraværende

Vi indgår i et fælles vagtsamarbejde med andre læger lokalt i Bagsværd, når der er behov, således at vi - ved begge lægers fravær - kan henvise til anden navngiven læge tæt på lægehuset. Vi henviser altid tydeligt til den læge, der vikarierer for os, over telefonen.

Det gule sundhedskort bedes medbragt og scannet ved ankomstskærmen i venteværelset ved alle henvendelser.

Venlig hilsen

Bagsværd Lægehus.